Redaktioner og stylister overdænges dagligt med spandevis af produktnyheder, pressemeddelelser og andre henvendelser – som for langt størstedelens vedkommende, havner direkte i skraldespanden.
Det er derfor ekstremt vigtigt at alt – lige fra den perfekte overskrift, til den rette modtager – er relevant, fængende og interessant.
Der er ikke plads til tilfældigheder; de havner i skraldespanden (eller ‘måske bunken’, men gæt hvor den ender sine dage).
Du skal ramme redaktøren/stylisten spot on. Og du har deres opmærksomhed i de 3-4 sekunder det ta’r at skimme dit oplæg.